Sognets start
Af Liber Daticus for Sundby sogn fremgår følgende:
”I skrivelse af 28. marts 1905 har jeg henvendt mig til Sjællands biskop med erklæring om, at jeg var villig til at lade foretage en ny sognedeling, hvorved den del af Sundby sogn, der ligger syd for Øresundsvej og øst for Amagerbrogade, kunde blive et selvstændigt sogn, såfremt Københavns Kirkefond vilde bygge en kirke i dette sogn og ansætte en sognepræst, idet jeg da var villig til uden nogen erstatning at afgive accidenser og konfirmandhonorar.
I skrivelse af 18. april 1905 har Kirkefondet med tak modtaget dette tilbud og lovet at optage denne sag med fuld kraft.
Først i skrivelse af 15. juni 1906 meddelte Kirkefondet mig at en byggegrund ved Kastrupvej var erhvervet og at ”Foreningen til opførelse af små kirker i København” var villig til på denne at opføre en sognekirke.
I skrivelse af 20. juli 1906 androg jeg ministeriet for kirke om at et sogn måtte udskilles og en sognepræst blive ansat ved dette; med denne skrivelse fulgte en anbefaling af sagen fra Sundby sogns menighedsråd. På forespørgsel fra Holmens provsti erklærede jeg, at jeg gav afkald på at kræve nådensår af det påtænkte sogn.
I skrivelse af 14. december 1906 har ministeriet udtalt ”at der ikke for tiden kan udredes præstepenge til et sådant sogn, og at det, såfremt man ikke mener at kunne gøre midlertidig brug af denne kirke som filialkirke, formentlig vil være nødvendigt at udsætte kirkens opførelse til der åbner sig en mulighed for dens betjening, samt at menighedsrådets erklæring om oprettelse af en filialkirke vilde være at indhente".
I skrivelse af 12. januar 1907 har menighedsrådet udtalt sig bestemt imod oprettelsen af en filialkirke og for en sognekirke og samtidig gjort opmærksom på at den nævnte kirke allerede er opført.
Tirsdag 16. april mødte efter anmodning menighedsrådet hos biskoppen, der foreslog oprettelsen af en distriktskirke, hvilket menighedsrådet modsatte sig, idet det stadig fastholdt oprettelsen af et selvstændigt sogn.
Efter at der var nedsat et udvalg, der (indføjet:) bl.a. skulde tage bestemmelse om muligheden for at skaffe præstepenge til et eventuelt nyt sogn, har dette udvalg erklæret, at der kunde tillægges det ny sogn 26 portioner - 20 til præsten og 6 til klokkeren - af præstepengene.
I skrivelse af 3. maj 1907 har ministeriet erklæret at ville nedlægge forestilling til kongen om at nævnte sogn kunde blive udskilt, at den opførte kokolithkirke kunde antages som sognekirke for dette sogn og en sognepræst ansat ved denne, dog på betingelse af at der af Kirkefondet til ministeriet blev afgivet en erklæring om:
1) at den midlertidig opførte kirkebygning blev overgivet til brug som sognekirke, således at Kirkefondet overtager udgifterne ved kirkens drift og vedligeholdelse...
2) at nævnte brugsret skal omfatte alle lokaler, der stå i forbindelse med kirkebygningen,
3) at spørgsmålet om opførelse af den endelige sognekirke og indsamlingen af midlerne hertil ordnes i forening med menighedsrådet for det nuværende Sundby sogn, sålænge dette vedbliver at være fælles menighedsråd for begge sogne, eller, hvis der måtte blive oprettet et særligt menighedsråd for det ny sogn, da i forbindelse med dette, samt således, at kirkebygningens opførelse ikke påbegyndes, forinden ministeriets approbation på den endelige ordning af dens retsforhold foreligger.
Da Kirkefondet ikke formente at kunne afgive denne erklæring, blev sagen udsat, men under 19. oktober 1907 er der udfærdiget et allerhøjeste reskript, i henhold til hvilket den del af Sundby sogn, som ligger øst for Amagerbrogade og syd for Øresundsvej oprettes til et selvstændigt sogn fra den dag at regne, da den på Kastrupvej nyopførte kokolithkirke tages i brug som midlertidig sognekirke for det ny sogn, som tillægges navnet: ”Filips sogn”, medens kirkens navn skal være ”Filips kirke”, samt at der ansættes en sognepræst og en præsteviet medhjælper, foruden de fornødne kirkebetjente, og at der til sognepræstens lønning, foruden offer og accidenser af sognet, henlægges 20 portioner af præste- , degne- og klokkerpengene i København, af hvilke penge 6 portioner tillige tillægges den eventuelle klokker ved den nye kirke.
Endvidere er det bifaldet ved kgl resolution af s.d. at kirken indvies af biskoppen 27. oktober, at præsterne ved denne kirke må finde sig i de bestemmelser der måtte træffes med hensyn til fordelingen af embedsforretningerne og det indbyrdes embedsforhold, ved ansættelsen af flere præster, ved sognegrænsernes omlæggelse, samt fordelingen af præstepenge, at Københavns Kirkefond som ejer af Filipskirken overtager lønningen af den præsteviede medhjælper og udgifterne til kirkens vedligeholdelse og drift, derunder erstatning til den nuværende organist og kantor ved Sundby kirke for indtægtstab ved sognedelingen, imod at der gives Kirkefondet tilsagn om, at det til enhver tid skal være berettiget til at forbeholde sig den halve brug af kirken til fordel for en valgmenighed, som med dets tilslutning måtte ønskes stiftet; - - og at tjenstledig personel kapellan ved Vor Frue kirke i Århus Christian Herman Kalkar Seidelin og kandidat i theologien Poul Helweg-Larsen må beskikkes til henholdsvis sognepræst og præsteviet medhjælper for Filips sogn.
Den 27. oktober 1907 blev Filipskirken indviet af Sjællands biskop Skat Rørdam og pastor Seidelin indsat som sognepræst.”
